Ledige stillinger

 

Reservedelsekspedient

Brænder du for at yde god kundeservice, og kunne du tænke dig at blive del af vores team? Så er det muligvis dig, vi søger som vores nye reservedelsekspedient. 

Hos GT Biler A/S søger vi en reservedelsekspedient, der i samarbejde med vores lagerchef skal bidrage til høj kundetilfredshed på tværs af forretningen. Som reservedelsekspedient vil din primære arbejdsopgave indebære at:

  • yde professionel kundeservice og rådgivning af interne såvel som eksterne kunder i forretningen og over telefonen
  • være medansvarlig for håndtering og udlevering af reservedele til  mekanisk værksted
  • bestille varer hos eksterne leverandører 
  • varetage generel lagerstyring og vedligeholdelse af lageret herunder varemodtagelse og oprydning. 

Du vil således komme til at spille en central rolle i forhold til at sikre effektiv daglig drift på reservedelslageret, der både optimerer de interne processer i forretningen samt vores kunders tilfredshed.  

PASSIONERET TEAMPLAYER    

Du er muligvis uddannet reservedelsekspedient, eller måske har du en anden uddannelse fra branchen, f.eks. som servicerådgiver eller automekaniker. Alternativt har du måske erfaring med varemodtagelse og lagerstyring. Det er ikke et krav, men det vil være en fordel, hvis du har erfaring med Hyundai, Kia, SEAT, Skoda, Volkswagen, CUPRA eller Audi.

Som person er du imødekommende, struktureret og passioneret i din tilgang til både gæster og kollegaer og du har et stort fokus på at sætte dig i gæstens sted og skabe mindeværdige oplevelser. Dertil trives du i en dynamisk hverdag og kan holde mange bolde i luften, samtidig med du formår at skabe en teamånd, som alle ønsker at være en del af. 

 

ER DU INTERESSERET? 

Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi vurderer og behandler indkomne ansøgninger løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt. Samtaler forventes gennemført løbende og tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Har du spørgsmål til ovenstående, er du meget velkommen til at kontakte Eftermarkedschef, Lone Pedersen, på tlf. 6039 9506. 

Du kan sende  ansøgning og CV til lonpe@gtbiler.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!